Bookmark and Share
 
ForsideCampingpladserCampinginfoLinkpartnereRejseindexRejseinfo
CampinggasCampingpasCampingrabatterCampingudstyrRegler & teknikRejsesygesikring
     
 
Camping Key Europe                                                                     

Camping Key Europe kan benyttes på alle danske campingpladser. Det gælder som gyldigt identifikation og campingpas. Kortet er personligt og indeholder de nødvendige data, som myndighederne kræver for at Schengen aftalen overholdes. Kortet har magnetstribe og det giver derfor en hurtig ind- og udtjekning fra campingpladsen.

Camping Key Europe kan købes på alle danske campingpladser eller gennem en forbrugerorganisation, der er medlem af Campingrådet.

Camping Key Europe er et samarbejde mellem forbrugerorganisationer som f.eks. ADAC, ANWB, DK Camping Klub, DCK, DCU, og FDM og mange andre campingorganisationer i Europa. Derfor accepteres kortet også i alle europæiske lande.

I Danmark er alle campingplads- og forbrugerorganisationerne, der er medlem af Campingrådet med i det nye campingpas, Camping Key Europe. Det er DCU, TopCamp, DKCK, FDM, DCK, BTN, Friluftsrådet, Cyklistforbundet og DK-CAMP. Kortet gælder for hele familien med hjemmeboende børn under 18 år.

Campingpasset er omfattet af en ansvarsforsikring i forhold til 3. part, hvis pasindehaveren ikke har en ansvarsforsikring i forvejen. Det fremvises ved ankomst på en campingplads, som et bevis på at man har en gyldig ansvarsforsikring, samt at du er den du udgiver dig for, med hensyn til identitet, nationalitet, bopæl - ligeledes jævnfør Schengen aftalen.

Hvis du ikke er medlem af en af de danske campingplads- og forbrugerorganisationer herover, - så kan campingpasset Camping Key Europe også bestilles direkte på Campingrådets hjemmeside her - det koster 120,- kr. for 2016, inklusiv forsendelse og ekspeditionsgebyr.

  Camping Key Europe 2013

Camping Key Europe